Hvis strømmen svigter

 

Hvis strømmen svigter, hvad gør du så?

Der kan være flere grunde til, at strømmen er væk. Ofte kommer strømmen tilbage i løbet af kort tid.

Vi har her samlet en række gode råd og vil anbefale dig at printe denne vejledning ud og lægge den sammen med en lommelygte ved HPFI-afbryderen.

Hvor er strømmen gået?

Start med at undersøge, om det kun er hos dig, strømmen er gået. Hvis din nabo også har strømsvigt betyder det sandsynligvis, at der er fejl på el-nettet.

Du kan også se driftstatus, om der er driftsforstyrrelse i dit område. Her kan du også tilmelde dig til vores SMS-service, hvor du kan få en SMS ved planlagt strømafbrydelse.

Fjernafbrudt måler

Hvis din elmåler lyser rød er den blevet fjernafbrudt hos RAH Net A/S. Du skal derfor kontakte dit elhandelsselskab (der hvor du får regninger fra).

Hvis din elmåler blinker rød, er den frigivet til genindkobling. Den kan genindkobles ved at holde venstre grønne knap inde 8 til 10 sekunder indtil det giver et højt klik. Se vejledning her.

Er der sprunget en sikring?

Hvis det kun er hos dig, der er strømsvigt, så kan det være din HPFI-afbryder som er koblet ud eller en sikring der er sprunget. Hvis HPFI-afbryderen ikke er koblet ud, så kan det sandsynligvis være en sikring, der er sprunget.

Vedr. gamle sikringer:

  • Tjek om den lille farvede perle i enden af sikringen i gruppetavlen er faldet ud. Den falder ud, når sikringen er sprunget.

Vedr. nye sikringer:

  • Tjek om automat sikringen er slået fra ved at kontrollere om vippeafbryderen er faldet ned.
  • Sluk for den fejlramte gruppeafbryder samt alle afbrydere og stikkontakter i den mørklagte del af boligen. Skift sikringen og tænd igen for gruppeafbryderen.
  • Tænd derefter én kontakt ad gangen. Hvis sikringen springer igen, har du fundet den fejlramte ting.

Er relæet slået fra?

Hvis hele boligen er uden strøm, kan det være HFI/HPFI afbryderen, der er slået fra.

  • Tjek om HPFI-afbryderen er koblet ud. Er det tilfældet, så prøv at koble den ind igen.
  • Kan det ikke lade sig gøre, slukkes for alle gruppeafbrydere. Tænd derefter HPFI- afbryderen, og efterfølgende alle gruppeafbrydere én ad gangen. Når HPFI-afbryderen igen slår fra, har du fundet den fejlramte gruppe.
  • Sluk derefter igen for gruppeafbryderen samt alle afbrydere og stikkontakter i den mørklagte del af boligen, og slå HPFI-afbryderen til igen.
  • Tænd nu for én kontakt ad gangen. Hvis HPFI-afbryderen slår fra igen, har du fundet den fejlramte ting.

Såfremt ingen af ovenstående råd giver dig strømmen tilbage, kontakt da din el-installatør. Udgiften fra el-installatøren afholdes af dig selv, og ikke RAH Net A/S.

Hvis vi har afbrudt strømmen, skal du kontakte din elleverandør for at få genåbnet for strømmen. Vi genåbner for strømmen, hvis vi modtager en genåbning fra din elleverandør inden kl. 11.00, så kommer vi senest kl. 16.00 samme dag, ellers bliver det først den efterfølgende dag.
Vi genåbner kun, hvis du er hjemme, når vi kommer.

RAH Net A/S

MES Net A/S

KONTAKT

Ringkøbing afdelingen

Ndr. Ringvej 4 - 6950 Ringkøbing

Mandag – torsdag kl. 7.30 – 16.00

Fredag kl. 7.30 – 12.30

Brande afdelingen

Dørslundvej 44 - 7330 Brande

Mandag – torsdag kl. 7.30 – 15.30

Fredag kl. 7.30 – 15.00

TO SELSKABER - DOBBELT STABILT

Copyright © RAH Net